Tale til konfirmanden: hvem taler, hvor længe og hvad siger man?

Hvem holder tale til en konfirmation?

Der er ingen regler, men der er en tradition, som de fleste familier følger. Ifølge etiketteeksperten i KvindeGuidens brevkasse er der kun én tale, der regnes som obligatorisk: forældrenes tale til konfirmanden. Det kan være mor, far eller begge.

Derefter er ordet frit. Bedsteforældre og gudforældre siger tit et par ord, og søskende, fætre, kusiner og venner holder tale eller skriver en sang. Konfirmanden slutter selv af med en kort tak, men en meget genert konfirmand kan godt slippe.

I hvilken rækkefølge holder man tale?

Den klassiske rækkefølge følger menuen:

1. Forældrene efter forretten. Vil både mor og far tale, går de begge først.
2. Bedsteforældrene under hovedretten, traditionelt mormor og morfar før farmor og farfar.
3. Gudforældrene. Formelt har den ældste fadder ordet lige efter forældrene, men i dag tager en bedsteforælder tit den plads.
4. Søskende, øvrig familie og venner under hovedretten og desserten, gerne med hjemmelavede sange.
5. Konfirmanden efter desserten, med en tak til forældrene og gæsterne. Nogle konfirmander skriver i stedet en takkesang, som alle synger.

Spred talerne ud, så maden ikke bliver kold, og gæsterne også får tid til at snakke. Får I buffet i stedet for tre retter, så aftal tidspunkter i stedet for retter, og fortæl køkkenet om planen, når I bestiller mad til konfirmationen.

Der er sjældent en toastmaster ved konfirmationer, men ved en stor fest er det en hjælp, at én person holder styr på rækkefølgen og giver køkkenet besked, før næste ret skal ind. Har I lagt festen ind i Ønsker.dk's planlægger, kan talerne og sangene stå i programmet med tidspunkter, så alle kan se, hvornår de er på.

Hvor lang skal en konfirmationstale være?

Kristendom.dk sætter grænsen ved højst 10 minutter. Det er et loft, ikke et mål. Tre til fem minutter er nok til en god historie, et par ord om, hvem konfirmanden er blevet, og en skål. Der kommer som regel flere taler i løbet af festen, og gæsterne lytter bedst til de korte.

Læs talen højt med et ur ved siden af. Stryg de afsnit, hvor du selv taber tråden.

Hvordan bygger man en tale til konfirmanden op?

En enkel opbygning, der virker for de fleste:

1. Hvem du er. Én sætning om, hvordan du kender konfirmanden. Ikke alle gæster ved, at du er gudmor eller nabo.
2. En eller to små historier. Konkrete episoder, gerne sjove, aldrig pinlige.
3. Hvem konfirmanden er i dag. Det, du lægger mærke til nu: humoren, stædigheden, omsorgen for lillebror.
4. Et ønske for fremtiden. Ikke et råd om voksenlivet, men noget du håber for netop hende eller ham.
5. En skål. Bed gæsterne rejse sig, og slut med et hurra for konfirmanden.

Kristendom.dk råder til at undgå to åbninger, som alle har hørt før: at man "ikke er den store taler", og at konfirmanden "nu er ved at blive voksen". Spring også de historier over, der får konfirmanden til at kigge ned i tallerkenen, og de gode råd, der lyder som en irettesættelse.

Eksempler du kan bygge videre på

Skift navne og detaljer ud med jeres egne. Det er detaljerne, der gør talen.

Fra mor eller far

Kære Ella. Da du var fire, besluttede du, at du ville cykle uden støttehjul. Samme dag. Du væltede syv gange på stien bag carporten, og ottende gang kom du helt ned til postkassen. Sådan har du været lige siden. Når du har bestemt dig, så sker det. I dag er jeg lige så stolt af dig, som jeg var den eftermiddag ved postkassen. Bliv ved med at rejse dig igen. Vi står bag dig hver gang.

Fra gudmor eller gudfar

Jeg stod ved døbefonten, da du blev døbt, og jeg lovede at holde lidt ekstra øje med dig. Det har været en nem opgave, for du har altid selv holdt øje med andre. Det var dig, der gav din sidste vingummi til den mindste fætter, og dig, der ringede, da jeg havde brækket armen. I dag har du selv sagt ja i kirken. Jeg siger ja til at blive ved med at holde øje med dig, også når du synes, du ikke har brug for det.

Fra bedsteforældre

Kære Noah. Mormor og jeg har talt om, hvad vi skulle sige i dag, og vi blev enige om at fortælle om fiskene. Du var seks, og vi sad ved søen en hel dag uden at fange noget som helst. Du var ikke sur et sekund. Du fortalte os om alle de fisk, der svømmede dernede, og hvad de hed. Vi fik ingen fisk med hjem, men det er en af de bedste dage, vi har haft. Bliv ved med at kunne glæde dig over en dag, også når den ikke går efter planen.

Fra en storesøster eller lillebror

Jeg har tænkt længe over, hvad jeg skulle sige, for du ved, at jeg normalt bare driller dig. Så jeg siger det kun én gang, og alle her er vidner: Du er den bedste lillebror, jeg kunne have fået. Du låner min oplader uden at spørge, men du er også den første, der banker på min dør, når jeg har haft en dårlig dag. Skål for dig. Og giv mig så min oplader tilbage.

Sådan gør du talen personlig

En personlig tale kræver ikke store ord, men små detaljer. Skriv ned, hvad du kommer i tanke om, når du tænker på konfirmanden: et kælenavn, en vane, noget han altid siger, noget hun samlede på som lille. Vælg én af dem, og byg talen op omkring den.

Spørg gerne forældre, søskende eller venner om en historie, du ikke selv kender. Er du i tvivl om, hvorvidt en historie er sjov for konfirmanden eller kun for de voksne, så spørg forældrene først.

Skriv talen i god tid, og øv den højt et par gange, gerne for en anden. Du må godt have den på papir eller som stikord, men kig op, især på konfirmanden. Giv konfirmanden en kopi bagefter. Den er rar at have, når festen er ovre.

Holder I en nonfirmation, gælder de samme råd. Her kan talerne blive dagens højtidelige øjeblik i stedet for kirken. Resten af planlægningen finder I i tjeklisten til konfirmationen.