Til webshops
Lad kunderne ønske sig dine produkter
Prøv knappen – vinduet, der åbner, er det, dine kunder ser.
<div data-oensker-knap></div>
<script src="https://www.oensker.dk/knap.js" async></script>Sådan sætter du knappen op
- 1
Vælg udseende
Find den knap, der passer til din butik, og kopiér koden.
- 2
Indsæt koden
Sæt den ind i skabelonen for dine produktsider, der hvor knappen skal stå – fx lige under “Læg i kurv”.
- 3
Færdig
Knappen finder selv produktets navn, billede og pris på siden. Der er ikke mere at sætte op.
Shopify
Gå til Onlinebutik → Temaer → Tilpas, og åbn skabelonen for produktsider. Tilføj en blok af typen “Custom Liquid” i produktsektionen, der hvor knappen skal stå, indsæt koden, og gem.
WooCommerce og andre platforme
Indsæt koden i temaets skabelon for produktsider, eller brug et felt til egen HTML, hvis din platform har et. Scriptet må også gerne ligge et andet sted – fx i sidens <head> eller via Google Tag Manager. Knappen kommer der, hvor <div data-oensker-knap> står.
Det sker, når en kunde klikker
Et lille vindue fra Ønsker.dk åbner oven på din side med produktet og kundens ønskesedler. Kunden vælger en liste – eller opretter en ny – og så er ønsket gemt. Er kunden ikke logget ind, kan det klares i samme vindue. Bagefter skifter knappen på din side til “Tilføjet til ønskeseddel”, og kunden handler videre i din butik.
Ønsket linker tilbage til din produktside, så familie og venner, der vil købe gaven, lander direkte hos dig.
Til udviklere
Knappen læser produktet fra sidens strukturerede data (JSON-LD) og Open Graph-tags. Viser en side flere produkter, eller vil du selv bestemme, hvad der sendes, kan du angive det på pladsholderen:
<div data-oensker-knap
data-url="https://www.dinbutik.dk/produkter/kaffekop"
data-title="Kaffekop i stentøj"
data-image="https://www.dinbutik.dk/billeder/kaffekop.jpg"
data-price="149.95"
data-currency="DKK"></div>Knappen tegnes i sin egen shadow DOM, så dit CSS ikke kommer til at ændre den ved et uheld. Vil du tilpasse den, kan du bruge disse variabler og ::part(button):
[data-oensker-knap] {
--oensker-height: 52px;
--oensker-radius: 6px;
--oensker-font: "Din skrifttype", sans-serif;
--oensker-font-size: 15px;
}
[data-oensker-knap]::part(button) {
text-transform: uppercase;
}Pladsholdere, der tilføjes senere – fx i en webshop bygget som single-page app – findes automatisk, og produktet læses først, når der klikkes, så det altid er det, kunden ser på. Scriptet ligger på https://www.oensker.dk/knap.js.
Hvad koster knappen?
Ingenting. Knappen er gratis for alle webshops, og der er ingen aftale, der skal indgås, og ingen konto, der skal oprettes. Kopiér koden, så virker den.
Skal mine kunder have en profil på Ønsker.dk?
Ja, ønsket gemmes på kundens egen ønskeseddel. Har kunden ikke en profil, oprettes den gratis i det samme vindue – med Google, Facebook, Apple eller e-mail – og så lægges ønsket på listen bagefter.
Sætter knappen cookies, eller sporer den mine besøgende?
Nej. Scriptet sætter ingen cookies, sporer ikke dine besøgende og sender ingen oplysninger til Ønsker.dk, før en kunde selv klikker på knappen.
Hvilke oplysninger sendes, når en kunde klikker?
Adressen på produktsiden og det navn, billede og den pris, som siden selv viser. Ikke andet. Ønsket på kundens liste linker direkte tilbage til din produktside.
Gør knappen min side langsommere?
Nej. Scriptet er lille, indlæses asynkront og venter ikke på noget, så resten af siden indlæses som før. Selve knappen tegnes uden at hente noget fra nettet.
Kan min butik betale for at blive vist på Ønsker.dk?
Nej. Knappen gør det nemt for dine kunder at ønske sig dine produkter – den giver ikke din butik nogen særlig plads hos os. Vi viser ingen sponsorerede produkter eller betalte placeringer på ønskesedlerne.
Spørgsmål til knappen?
Skriv til os på kontakt@oensker.dk, så hjælper vi dig med at få den sat op. Læs også, hvorfor der ingen skjulte reklamer er på Ønsker.dk.