Køb til det, barnet er i gang med lige nu
Mellem første og tredje fødselsdag går et barn fra usikre første skridt til at løbe, klatre og lege far, mor og børn. Legen ændrer sig hurtigt undervejs. Den 1-årige vil putte ting i og hælde dem ud igen, vælte tårne og gå med noget at holde fast i. Den 2-årige stabler, sorterer, kører og siger "ko" og "traktor" med stor alvor. Den 3-årige er gået i gang med rollelegen. Hun laver mad, reparerer og bygger hele byer med historier i.
Den bedste gave rammer det, barnet øver sig på i øjeblikket, og har lidt luft opad. En puttekasse passer til en 1-årig. Et hammerbræt bliver sjovt fra omkring 1½ år, mens legemad med velcro og kniv først for alvor fanger omkring 2 år. Kender du ikke barnets hverdag så godt, så spørg forældrene: "Hvad er hun optaget af lige nu?" Svaret siger mere end aldersangivelsen på æsken.
Tjek alligevel alderen på emballagen. Legetøj mærket 3+ kan have smådele, og det hører ikke hjemme hos en 1-årig, der stadig smager på alt.
Byg på et system frem for at købe enkeltstykker
DUPLO, BRIO-tog og kuglebaner er klassikere, fordi de kan bygges videre på. Et startsæt i år kan blive til en bondegård eller et parkeringshus til fødselsdagen og et stort togsæt næste jul. Barnet får noget nyt, men legen bliver større i stedet for at starte forfra. Samtidig slipper forældrene for en stue fuld af løsrevne enkeltting.
Koordiner gerne med resten af familien. Hvis farmor står for BRIO og morbror for DUPLO, kan begge systemer vokse i ro. Træfigurer som savannedyr passer ind i det hele og bliver brugt på togbanen, i klodsbyen og i legekøkkenet, når der skal serveres træpizza.
Skriver du som forælder selv ønskesedlen, så vær konkret. Skriv, hvilke systemer I allerede har, og hvad barnet er optaget af lige nu. Skriv også gerne, hvad I ikke har plads til. Så rammer familien bedre, og I undgår tre ens puttekasser.
Husk forældrene og stuen
Legetøjet skal leve i en almindelig stue. Gaver i naturtræ eller rolige farver bliver stående fremme og leget med, mens skrigende plastik ofte ender bagerst i et skab. Batterilegetøj, der blinker og spiller den samme melodi, giver sjældent barnet noget at gøre selv, og forældrene er som regel trætte af det inden nytår.
Pladsen er også værd at tænke på. En klatretrekant eller en stor værktøjsbænk er en god gave i et hus med plads, men måske ikke i en toværelses lejlighed. Har familien en ønskeliste, så følg den. Det kan føles mindre personligt, men det er den sikreste vej til en gave, der bliver brugt. Vil du gøre den personlig, kan du skrive et lille kort om, hvorfor du valgte netop den, eller love at komme forbi og lege med.
Penge kan også være en god gave, især hvis de er øremærket til noget, forældrene allerede har ønsket sig, fx en løbecykel til foråret. Pak dem ind sammen med en lille ting, barnet kan åbne, fx en pakke stableklodser, så der stadig er noget at rive papir af.
Gå sammen om den store gave
De gaver, der bruges længst, er ofte for store til én giver. En klatretrekant i Pikler-stil, et stort BRIO-sæt eller en solid værktøjsbænk kan komme fra bedsteforældrene sammen eller fra flere onkler og tanter. Så får barnet én gave, der bliver brugt hver dag og går videre til søskende, i stedet for fem små, der overlapper.
Aftal det i god tid, og lad én person stå for indkøbet. Skriv alle navnene på kortet. Bliv også enige om, at den fælles gave er hele gaven, så ingen alligevel lægger en ekstra pakke under træet.
De klassiske fejl
Den mest almindelige fejl er at købe for meget. Et barn på 1–2 år bliver let overvældet af en bunke pakker og ender med at lege med papiret. Nogle få gaver, barnet når at lære at kende, bliver brugt langt mere end en stak, der bliver åbnet i ét hug.
Den næste fejl er at ramme forkert på alderen. Legetøj til 4-årige ligger bare på hylden, og en gave, der passer til en 1-årig, er en 2-årig hurtigt færdig med. Sigt efter det, barnet kan nu, med plads til det næste halve til hele år.
Drop også de store bamser. De fleste småbørn har allerede mange, og de fylder mere, end de bliver leget med. Det samme gælder pynt til børneværelset og licensprodukter, hvor en tegnefilmsfigur bare er trykt på noget kedeligt.
Til sidst: Tøj og flyverdragter er forældrenes indkøb. Til jul skal der leges.